Ring til os…
…og få et uforpligtende tilbud på dit næste projekt.
Ved Rørbæk Sø nær Give opførerer og opdaterer vi et eksisterende sommerhus fra 1967. Huset bevarer sin oprindelige sokkel og skorsten, mens konstruktionerne opgraderes med moderne isolering og nye materialer. Målet er at skabe et tidssvarende sommerhus med fokus på gode materialer, naturlige overflader og en tæt forbindelse til omgivelserne.
Et nyt sommerhus fra Nest Huse opført med trækonstruktion skyder op ved Rørbæk Sø. Sommerhuset bliver så godt som nyt eftersom kun sokkel og skorsten står tilbage. Den eksisterende sokkel på huset bevares og isoleres udefra efter gældende standarder. Terrændækket opbygges påny med trykfast isolering, betondæk med radonsikring og nyt trægulv på strøer.
Facaderne efterisoleres udadtil med træfiberisolering og afsluttes med en ventileret beklædning af ubehandlet lokal thuja fra bygherres egen skov. Det giver materialerne en helt særlig tilknytning til stedet.
De naturlige materialer går igen i hele huset. Gulvene udføres i douglas, mens vægge og lofter beklædes med fyrrebrædder eller krydsfiner uden formaldehyd. Loftet føres til kip og giver rummene en åben og enkel karakter.
Vinduer og yderdøre udføres med 3-lags glas og trærammer i natur, mens terrasserne udføres i eg.
Indvendigt indrettes sommerhuset med nye og mere tidssvarende værelser, nyt badeværelse og et nyt køkken i natur. Badeværelset udføres med vådrumssikring og fliser, mens den eksisterende skorsten bevares, pudses og males.
Det eksisterende udhus får også en ny funktion og indrettes som isoleret værksted og brændeskur.
Resultatet bliver et moderne sommerhus, hvor nutidige konstruktioner og komfort kombineres med træ, naturlige materialer og respekt for husets oprindelige udtryk.