Læreplads

tømrer læreplads hos mbm-byg ved Vejle

Bliv tømrerlærling hos MBM-byg

Hos MBM-byg tager vi ansvar for at uddanne fremtidens håndværkere. Vi har løbende tre til fem lærlinge i virksomheden og lægger vægt på en god oplæring, faglig stolthed og et stærkt fællesskab på tværs af sjak og projekter.

Du kan få en tømrer læreplads hos MBM-byg, hvis du er tilknyttet erhvervsskolerne i Vejle, Herning og Horsens. Som lærling i MBM-byg kører du med vores svende ud fra virksomhedens adresse i Vonge. Vi arbejder på byggepladser i det meste af Trekantsområdet, Øst- og Midtjylland – dvs. i og omkring Give, Tørring, Vejle, Horsens, Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Kolding mv.

Vi optager som regel nye lærlinge med opstart i august, men vi anbefaler, at du søger i god tid – der kan være 1-2 års ventetid på en læreplads hos os.

En tømrer læreplads på tre forskellige måder

Du kan tage din tømreruddannelse hos os på flere måder:

EUD – Traditionel læreplads som tømrer

Den klassiske erhvervsuddannelse, hvor du veksler mellem skole og praktik. Her får du en solid håndværksmæssig uddannelse med fokus på det praktiske arbejde. Læs mere om tømrer-uddannelsen på Uddannelsesguidens hjemmeside.

EUX – Tømrer læreplads med studentereksamen

En kombination af erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Udover dit svendebrev som tømrer får du også en studentereksamen, der giver mulighed for videreuddannelse. Læs mere om muligheden for at blive EUX-tømrer her.

Mesterlære – Mere praktik, mindre skole

Her starter du direkte i praktik hos os og lærer faget gennem det daglige arbejde, kombineret med skoleforløb. Det er en mere praksisnær vej ind i tømrerfaget. Du slipper for grundforløbet, men det kræver til gengæld 10. klasses eksamen. Få mere at vide her.

Hvad kan du forvente?

Som lærling hos MBM-byg bliver du en del af en virksomhed, hvor vi arbejder med både nybyg, renovering og større byggeprojekter. Du får mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver og lærer at tage ansvar for dit arbejde fra start.

Vi lægger vægt på, at du er engageret, mødestabil og har lyst til at lære – så sørger vi for at give dig en solid uddannelse i et godt arbejdsmiljø.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i en læreplads, eller vil du høre mere om dine muligheder, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan læse mere om vores virksomhed her.

Ring eller skriv til Martin for en uforpligtende snak om læreplads hos MBM-byg.

arbejde med udsigt

Se hvilke byggerier vi arbejder på

Renovering af stråtækt villa ved Silkeborgsøerne

Renovering af stråtækt villa

Træhus med to forskudte længer med spær og beklædning

Nybygget træhus fra Nest Huse

Nedbrydning af hus ved Vejle

Renovering, nybyg og tilbygning i ét

Renovering af skole i Vejle Kommune som hovedentreprise

Renovering af skole

Vil du med på holdet?

Tag fat i Martin på tlf. 23 48 02 92 for at høre mere om mulighederne – eller send din ansøgning.

mbm-byg tømrerfirma